Er det pinligt at indrømme…?

Jeg har faktisk været i tvivl om hvor vidt jeg skulle skrive dette indlæg, eller ej. Det handler nemlig om et tabu, men på den anden side, hvorfor er det pinligt at snakke om? Dette indlæg handler nemlig om ensomhed.

Men at være ensom betyder jo ikke at man slet ingen familie, veninder & venner har. ALLE føler sig alene en gang imellem, men igen, det betyder jo ikke det er fordi ingen gider en. Man kan føle sig alene, selvom man har en masse fantastiske mennesker omkring en. Man kan føle sig alene, hvis ingen forstår en, hvis man går rundt med noget, som ingen andre kan forstå fx. At være ensom er ikke et tale emne, som kommer tit op ved folk, netop fordi det er et tabu som sagt. Er det pinligt at indrømme at man er ensom? Jeg snakkede med en, jeg kender omkring dét, fordi personen faktisk indrømmede personen var ensom, fordi h*n gik rundt med noget og h*n følte var alene omkring dét og vi snakkede at det faktisk kunne være et interessant indlæg, netop fordi det er et tabu for mange mennesker. Vi (Personen & jeg)  har snakket omkring dét, og det er okay jeg nævner vi har haft samtalen omkring dét, bare jeg ikke offentliggør personen og det har jeg skam heller ikke tænkt mig.

Men jeg skriver egentlig dette indlæg, fordi er det pinligt at indrømme at man føler sig ensom en gang imellem? Ikke fordi jeg føler mig ensom. Men er af og til stødt på folk der er, og synes det er tankevækkende i et land som Danmark, at nogen har den følelse.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s