Rejsen.

Jeg synes I skal læse denne tankevækkende tekst. Jeg har ikke selv skrevet dét, og personen vil gerne være anonym. Tak fordi du vil dele din historie, anonym. 🙂 

Mange lever i en verden, hvor man lever efter at skulle kunne opfylde en masse krav og forventninger. Men selv en mand med syn er nødt til at være fokuseret ligeså meget på en ting, som en blind mand er nød til at fokusere på, at finde vejen frem til et mål af gangen. Hvilket vil sige, mange er fokuseret på det hele og om hvordan man bliver set på i andres øjne, i stedet for at kigge på det enkelt mål, og hvordan man ser sig selv. Derfor føler man mange gange, at folk er skuffet over en, når det i virkeligheden er en selv man skuffer. I mange år har jeg selv gjort alt på en gang, nå de mål der sættes, have det godt med mig selv, udvikle mig og hjælpe andre. Fordi jeg har følt det var det alle forventede af mig, ens forældre, lærere, venner, ja alle der var omkring en. Men i virkeligheden var det mig selv, der forventede alt dette af mig. Mange har også prøvet at forklare mig det, men har altid gjort tingene på en gang, og mente derfor at jeg kan ikke ændre hvem jeg er henover natten. Men alting har sine grunde, fordi ingen beder en om at ændre hvem man er. Mange gange er der bare nødt til at komme en person ind i ens liv, som bogstavelig talt giver en et ordenligt spark, hvor det gør rigtig ondt. I mit tilfælde lærte jeg for lidt mere end 1,5 år siden en person og kende, en person som jeg aldrig havde troet eller drømt om vil komme til at betyde så meget for mig. En person der vil være med til at ændre mit liv, så jeg lærte at være med til stede og i øjeblikket, som personen nu har gjort igennem særligt det sidste halve år. Livet er en serie af forhindringer. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi kan overvinde dem, men hvordan. Nogen gange vil man tænke, der er bare for mange forhindringer. Ja, nogle gange kan de komme alle sammen på en gang. Men vi kan ikke overvinde dem alle, på en gang. For at gøre dette skal man lære at slappe af, en ting jeg har selv haft svært ved at mestre. Men igennem den seneste måned, hvor jeg har levet i frygt for at miste noget af det mest dyrebareste i mit liv. Mange siger, at det er ikke noget man skal frygte, fordi det kommer ikke til at ske. I lang tid har jeg heller ikke selv haft svaret på, hvorfor jeg har haft den frygt. Men forleden fik jeg åbnet en dør op indtil mig selv, som gav vigtigste af alt mig selv svar på en del. En der har stået mig meget nær, har altid spurgte mig om hvorfor jeg gør tid som jeg gør. Ærligt, så mange er de ting jeg sagde til personen, blev måske opfattet som den værste løgn, og i virkelig følte jeg selv det var en løgn. Netop fordi jeg aldrig selv har kendt svarene. Men forleden søgte jeg ind i mig selv, og det var her svarene skulle findes. Mange kender det med i ens barndom blev man måske mobbet, og følte alle var efter en. Mange tænker også, at fortiden ikke må have en effekt på sit liv i dag. Desværre, så uden jeg direkte har ladet mig styre af min fortiden, så var det alligevel det der har styret mig. Fordi pga. min svære tid i folkeskolen, fik jeg den gang en følelse af at jeg var en skygge, og ikke var fysiske tilstede. Man kan sige, jeg aldrig har følt mig rigtigt i live. Føler man sig ikke rigtigt i live, føler man sig heller aldrig rigtig født. Heldigvis mødte jeg denne person for 1,5 år siden, som har ikke bare givet mig et spark, men mange ærlige spark. En ting, som har gjort, at jeg særligt i personens nærvær lærte, at føle mig fysisk tilstede, samt ønsket tilstede. Hvilket har givet mig evnen til, at kunne slappe af. Hvorved jeg har lært, at eksempelvis en skov ikke bare er en masse træer. Men består af en del ting, der er i samarbejde med hinanden om et fælles mål. Fik engang dette citat fortalt, ”Det er bedre at rejse end at nå frem til bestemmelsesstedet!”. Først så forstod jeg den ikke. Fordi jeg har altid troet, at der kun var en vej til at nå sine drømmes mål. Netop fordi jeg følte det var det folk forventede af mig. Men i virkeligheden, selvom man vælger en vej, ligger alle de andre stadigvæk åbne. Så det er gået op for mig, at det er der, der sker undervejs, der tæller. Alle fejltrinene, alle faldene, men vigtigst alle venskaberne der knyttes. Det handler om rejsen, ja mod sit mål, men ikke direkte om bestemmelsesstedet. Vi må nemlig bare sætte vores lid til, at når man har sat sig et mål for livet, at fremtiden så udarter sig som den skal. Man skal bare være klar med sig selv, om at tage springet. Og dem man elsker og holder af vil springe med for en, ligeså godt som man selv ville have taget springet for dem.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s