Ved ikke hvad jeg frygter mest; At se dig igen, eller ikke at se dig igen.

Du er ikke min fjende, men du er heller ikke min ven mere. Men vi to har været venner så længe, at jeg faktisk har haft dig i mit liv, næsten halvdelen af mit liv. Vi mødtes på en sjov måde, og vores venskab har virkelig betydet mig for meget, og det tror jeg altid, at det vil gøre. Selvom vi ingen kontakt har mere. Vi to har rigtig mange minder sammen, på trods af afstanden imellem os. Du vil altid betyde noget specielt for mig! Jeg har faktisk ikke altid ikke helt fattet, at vi to ingen kontakt har mere. Nok pga. måden det hele er sket på, kommer aldrig nok til at forstå det 100%. Jeg tænker stadig på dig en gang imellem, men det er nok fordi det sluttede på den måde. Men ærligt, så ved jeg faktisk ikke om jeg vil have et venskab med dig igen, fordi du har skuffet mig så meget og ved ikke se bort fra dét som er sket, og så få bygget et venskab op igen, selvom jeg savner det venskab vi havde. Jeg ved ikke en gang hvordan jeg vil reagere, hvis du pludselig stod foran mig igen. Men inderst inde savner jeg vores venskab, og på dén måde, frygter jeg at jeg aldrig kommer til at se dig igen. Jeg er faktisk meget splittet, med hvordan jeg har det med vores venskab. Jeg troede virkelig oprigtig på du var en ven for livet, men jeg tog vidst fejl? Hvis du læser det her, så er jeg ligeglad. Hvis du ikke gør, så er jeg egentlig også ligeglad, jeg havde brug for at komme ud med det.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s