Billeder fra Nik & Jay koncert.

 

This slideshow requires JavaScript.


En af mine venner & jeg tog til Aalborg i går og det var en super hyggelig tur! Vi var bl.a. til koncert med Nik & Jay. Og jeg må sige; Fan eller ej! De gør det sku godt. Koncerten var helt udsolgt. Jeg er ikke direkte fan af dem, (men det er min ven som var med) Men jeg høre da deres musik nogle gange. Det var en rigtig god koncert, stemningen var fantastisk og der var gang i den.Det var en fed oplevelse. Her er nogle billeder fra koncerten, som jeg tog. Jeg har lavet den som en slide-show 🙂 Var der andre som var til koncerten i går? 🙂

Tanker omkring kroppe, fattige lande & Danmark.

Jeg så for et lille stykke tid siden en film omkring fattigdom i de fattige lande. Hvordan de havde det, hvordan de levede, deres månedsløn, arbejde, familie & mad. Mange af dem var så tynde, men de fik jo heller ikke så tit mad, og når de faktisk fik mad, var det ikke ret meget. De går sultne i seng. De får ikke ret meget mad, i forhold til os her i Danmark. Vi smider ekstremt meget mad ud i Danmark. Rigtig mange er kede af deres kroppe her i Danmark, og vi vil gør utrolig meget for at slippe af med en delle eller et par deller. Et problem for rigtig mange, er faktisk et luksus problem. Det er faktisk virkelig sørgeligt at tænke på! Nu snakker jeg ikke fedme, men et par deller eller dem der vejer lidt for meget. Jeg vil personligt gerne tabe mig, og når jeg tænker på folk i de fattige lande, de vil være taknemmelige for at have kroppe som mange af os i Danmark, så føler man sig pludselig taknemmelig for faktisk at kunne få mad hver dag. Men samtidig med jeg er taknemmelig for at kunne få mad hver dag, så er jeg samtidig ikke tilfreds med min krop? Derfor er jeg i gang med et vægttab. Jeg ved godt, at jeg ikke er fed. Så jeg sidder faktisk med følelsen af at være taknemmelig og glad for at få mad hver dag, og alligevel vil jeg gerne af med noget mit fedt. Tænk på at dem i de fattige lande, vil sætte pris på at sidde med en krop som mig. Og jeg sidder her og ikke er tilfreds med min krop. Ligemeget hvilken krop vi har, så bliver vi (Eller i hvert fald rigtig mange!) aldrig tilfredse. Men nede i de fattige lande, ville de blive glade.

Energidrik og min oplevelse med det.

Der er så meget snak omkring energidrikke, om at de ikke er sunde og de ikke vil have folk til at drikke for meget af det eller lade helt vær. Jeg vil gerne indrømme jeg er en af dem der drikker det tit. Dog er det ikke pga. jeg får energi af dem, i hvert fald ikke hvis jeg passer på… Nu skal jeg fortælle hvad der sker, hvis jeg/man ikke passer på.
Min oplevelse med dem, er at jeg faktisk har oplevet at få koffeinoverdosis af dem, og det var bestemt ikke rart! Jeg vil 100 gange hellere have de værste tømmermænd end at få en koffeinoverdosis igen. Da jeg fik koffeinoverdosis, der havde jeg også drukket rigtig meget på kort tid med alkohol (Jeg var med i en drukleg på det tidspunkt, derfor indtog jeg så meget på kort tid, og det var utrolig dumt!!) Jeg havde det virkelig (ja, undskyld mit sprog) af helveds til, og jeg havde mest lyst til at sove. Jeg var utrolig træt i hovedet, men som I nok kan regne ud, så fordi jeg havde drukket så meget energidrik på kort tid, så havde jeg sjovt nok også meget koffein i min krop, så min krop var på ingen måde træt. Jeg kunne på ingen måde sove, og jeg endte faktisk med at være vågen i 2 døgn pga. dét. Koffeinen skulle jo ud af kroppen. De 2 døgn var meget lange, fordi jeg som sagt ikke havde det ret godt, og ville egentlig bare gerne sove, fordi jeg var træt. Heldigvis efter de 2 døgn og da koffeinen endelig var ude at kroppen, og jeg kunne sove og jeg sov igennem. Det var virkelig SKØNT! Da jeg vågnede op, havde jeg det meget bedre.

For nogen vil det måske have skræmt en til at drikke energidrik igen, men det har det dog ikke ved mig. Men jeg tænker mig rigtig godt om, når jeg drikker energidrik nu. Grunden til det gik galt, det var fordi jeg drak meget på kort tid (vi snakker nogle timer).  Det gør jeg ALDRIG igen! Når jeg spiller drukleg, så aldrig skal jeg ikke have energidrik med i spillet i hvert fald. Jeg drikker stadig energidrik og faktisk tit. Så det er ikke fordi jeg ikke kan tåle det (Heldigvis, fordi det smager jo godt 😀 )

Jeg læste noget på nettet omkring hvor tit folk egentlig drikker energidrik og hvor meget. Nogle af dem drikker det hver eneste dag, men det der chokerer mig, det er at nogle drikker 5-6 energidrikke HVER DAG og nogle op til en helt kasse. Det er jo voldsomt!! Det vil min krop sgu ikke kunne klare. Folks kroppe er virkelig forskellige…. Både med hvor meget folks kroppe kan klare, og omkring bivirkninger ang. dét. Nogle kan slet ikke mærke de drikker det, de synes bare det smager godt. Nogle får hovedpine, hvis de ikke får deres energidrikke dagligt, og andre bliver total hyper af det. Nogle kan slet ikke tåle dem, og får det dårligt hvis de indtager det.

Når film sætter fokus på nogle fantastiske ting.


Min bedste veninde og jeg har været inde og se den nye “Skønheden & udyret”, og  jeg synes virkelig den satte fokus på nogle fantastiske ting, som rigtig mange mennesker, burde tænke noget mere på. I kan vel næsten lidt regne det ud, hvilke ting, filmen sætter fokus på. Men hvis I ikke kan, så sætter den meget fokus på, det med vi mennesker kan være gode til at dømme folk. Og så hvordan folk er, og deres facader og hvordan de ser ud. Fx. kan en person som ser hård ud, sagtens være super sød og være blød som smør. Men det opdager man jo ikke, fordi man kan være super dømmende tit. Om det er udseende eller hvordan personen er udadtil. Vi mennesker er som sagt god til at dømme udfra hvad vi ser i første omgang, og derfor er det heller ikke altid vi egentlig ser hvordan folk i virkeligheden er. Det er jo faktisk virkelig trist, at tænke på. Fordi vi går måske og har mere tilfælles end vi regner med, og det vil man ikke opdage. Man ved jo egentlig godt de her ting, men alligevel er man god til at dømme. Det er selvfølgelig forskelligt hvor overfladisk og dømmende man er. Vi mennesker er forskellige og heldigvis for det. Filmen sætter også fokus på det med at hjælpe hinanden, så kommer man meget længere og det er så sandt. Man behøver ikke en grund til at hjælpe hinanden, hvorfor kan vi ikke bare være hjælpsomme overfor hinanden?

Rejsen.

Jeg synes I skal læse denne tankevækkende tekst. Jeg har ikke selv skrevet dét, og personen vil gerne være anonym. Tak fordi du vil dele din historie, anonym. 🙂 

Mange lever i en verden, hvor man lever efter at skulle kunne opfylde en masse krav og forventninger. Men selv en mand med syn er nødt til at være fokuseret ligeså meget på en ting, som en blind mand er nød til at fokusere på, at finde vejen frem til et mål af gangen. Hvilket vil sige, mange er fokuseret på det hele og om hvordan man bliver set på i andres øjne, i stedet for at kigge på det enkelt mål, og hvordan man ser sig selv. Derfor føler man mange gange, at folk er skuffet over en, når det i virkeligheden er en selv man skuffer. I mange år har jeg selv gjort alt på en gang, nå de mål der sættes, have det godt med mig selv, udvikle mig og hjælpe andre. Fordi jeg har følt det var det alle forventede af mig, ens forældre, lærere, venner, ja alle der var omkring en. Men i virkeligheden var det mig selv, der forventede alt dette af mig. Mange har også prøvet at forklare mig det, men har altid gjort tingene på en gang, og mente derfor at jeg kan ikke ændre hvem jeg er henover natten. Men alting har sine grunde, fordi ingen beder en om at ændre hvem man er. Mange gange er der bare nødt til at komme en person ind i ens liv, som bogstavelig talt giver en et ordenligt spark, hvor det gør rigtig ondt. I mit tilfælde lærte jeg for lidt mere end 1,5 år siden en person og kende, en person som jeg aldrig havde troet eller drømt om vil komme til at betyde så meget for mig. En person der vil være med til at ændre mit liv, så jeg lærte at være med til stede og i øjeblikket, som personen nu har gjort igennem særligt det sidste halve år. Livet er en serie af forhindringer. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi kan overvinde dem, men hvordan. Nogen gange vil man tænke, der er bare for mange forhindringer. Ja, nogle gange kan de komme alle sammen på en gang. Men vi kan ikke overvinde dem alle, på en gang. For at gøre dette skal man lære at slappe af, en ting jeg har selv haft svært ved at mestre. Men igennem den seneste måned, hvor jeg har levet i frygt for at miste noget af det mest dyrebareste i mit liv. Mange siger, at det er ikke noget man skal frygte, fordi det kommer ikke til at ske. I lang tid har jeg heller ikke selv haft svaret på, hvorfor jeg har haft den frygt. Men forleden fik jeg åbnet en dør op indtil mig selv, som gav vigtigste af alt mig selv svar på en del. En der har stået mig meget nær, har altid spurgte mig om hvorfor jeg gør tid som jeg gør. Ærligt, så mange er de ting jeg sagde til personen, blev måske opfattet som den værste løgn, og i virkelig følte jeg selv det var en løgn. Netop fordi jeg aldrig selv har kendt svarene. Men forleden søgte jeg ind i mig selv, og det var her svarene skulle findes. Mange kender det med i ens barndom blev man måske mobbet, og følte alle var efter en. Mange tænker også, at fortiden ikke må have en effekt på sit liv i dag. Desværre, så uden jeg direkte har ladet mig styre af min fortiden, så var det alligevel det der har styret mig. Fordi pga. min svære tid i folkeskolen, fik jeg den gang en følelse af at jeg var en skygge, og ikke var fysiske tilstede. Man kan sige, jeg aldrig har følt mig rigtigt i live. Føler man sig ikke rigtigt i live, føler man sig heller aldrig rigtig født. Heldigvis mødte jeg denne person for 1,5 år siden, som har ikke bare givet mig et spark, men mange ærlige spark. En ting, som har gjort, at jeg særligt i personens nærvær lærte, at føle mig fysisk tilstede, samt ønsket tilstede. Hvilket har givet mig evnen til, at kunne slappe af. Hvorved jeg har lært, at eksempelvis en skov ikke bare er en masse træer. Men består af en del ting, der er i samarbejde med hinanden om et fælles mål. Fik engang dette citat fortalt, ”Det er bedre at rejse end at nå frem til bestemmelsesstedet!”. Først så forstod jeg den ikke. Fordi jeg har altid troet, at der kun var en vej til at nå sine drømmes mål. Netop fordi jeg følte det var det folk forventede af mig. Men i virkeligheden, selvom man vælger en vej, ligger alle de andre stadigvæk åbne. Så det er gået op for mig, at det er der, der sker undervejs, der tæller. Alle fejltrinene, alle faldene, men vigtigst alle venskaberne der knyttes. Det handler om rejsen, ja mod sit mål, men ikke direkte om bestemmelsesstedet. Vi må nemlig bare sætte vores lid til, at når man har sat sig et mål for livet, at fremtiden så udarter sig som den skal. Man skal bare være klar med sig selv, om at tage springet. Og dem man elsker og holder af vil springe med for en, ligeså godt som man selv ville have taget springet for dem.

Så ens, og så alligevel forskellige…

I dag kom jeg til at tænke på ens medmennesker, taknemmelighed, hvor forskellige man er, fordomme osv. I løbet af ens liv, så møder man mange mennesker. Nogle bliver længere end andre, nogle bliver man tættere med end andre, nogle betyder mere end andre, og sådan er det jo. Nogle er man kun bekendte med, og andre har man et venskab med. Og ja, der er forskel på et bekendtskab og et venskab. Det er der mange der glemmer! Altså der er forskel på et bekendtskab, og et venskab.

Jeg sidder og tænker på mine medmennesker, både min familie, mine venner, veninder & bekendskaber. Jeg sidder og tænker på hvor taknemmelig jeg er! Har en masse fantastiske mennesker i mit liv, og de er forskellige på hver sin måde, men også utrolig unikke.  (Se indlægget her omkring hvad jeg mener med dét). Jeg har nogle mennesker i mit liv, som kæmper med nogle ting, og så har jeg nogle som ikke har noget at kæmpe med. Men dem som har, de er ikke mindre fantastiske pga. dét! Og nu snakker jeg både om psykiske eller fysiske handicaps.  Der er rigtig mange som kæmper med nogle ting, og det er ikke alle der er lige åbne omkring det. Hvorfor mon? Fordi der findes så mange dumme fordomme og man er bange for det kan skræmme folk væk.Jeg læste en brochure omkring hvor mange som egentlig har en diagnose eller som “bare” har noget at kæmpe med. Der er mange flere end man tror. Der er sikkert også flere end du tror. Jeg blev chokeret, og så alligevel ikke. Men der er flere end man regner med. Det kan godt være vi er forskellige, men måske er vi mere ens vi går og regner med. Nu snakker jeg ikke at vi ALLE er en ens, fordi selvfølgelig er vi ikke det. Men tror mange er mere ens end man lige tror, og grunden til vi ikke opdager det, det er fordi NOGEN har så mange fordomme.

Jeg er i hvert fald en taknemmelig person, som har nogle fantastiske & unikke mennesker i mit liv.