Hvordan går det med min træning og mit vægttab?

Det går faktisk super godt igen. På trods af jeg har haft sommerferie i nogle uger nu, hvor jeg faktisk har givet mig selv lov tit, fordi det har været ferie og så skal man bare give sig selv lov engang imellem, ellers bliver det alt for kedeligt og så køre jeg surt i det, og det gider jeg ikke.. Jeg har jo været igennem et vægttab længe. For ca. 1,5 år siden, skete der bare nogle ting, som gjorde jeg ikke tog mit vægttab og træning så seriøst, som jeg egentlig gerne ville. Det gjorde så jeg tog på igen (Ikke alle kg som jeg havde tabt mig, men stadig for mange!), men en dag sagde jeg, at nu skulle de ske ændringer igen. Jeg ændrede nogle ting, så begyndte jeg at gå mere op i min træning og mit vægttab igen. Nu er der gået nogle måneder, og jeg har heldigvis tabt mig igen, og det går den rette vej. Jeg har faktisk tabt ca. 6-7 kg. på ca. 6-7 måneder. Det er ikke meget, men på trods af jeg stadig giver mig selv lov! Som sagt, da jeg havde taget på igen, tog jeg heldigvis ikke alle kg. på igen. Så jeg har ikke “kun” tabt mig 6-7 kg. i alt, jeg har heldigvis tabt mig mere. Men efter jeg tog på igen, har jeg tabt ca. 6-7 kg. Venner, veninder, min familie er også begyndt at kommentere på, at jeg har tabt mig og at det kan ses. Det gør mig oprigtig glad at få af vide! Det er god motivation også. ❤

Reklamer

Gode citater.

“Det sværeste at acceptere ved tidens gang er, at mennesker der engang var de vigtigste for os, ender i parenteser”

“Det at vi alle er forskellige gør os smukke på hver vores unikke måde. Du er ligeså god som alle andre – Husk det, uanset hvor svært du har det er der altid håb.”

“Når en pige fortæller dig om hendes problemer, betyder det ikke, at hun er klager. Det betyder, at hun har tillid til dig.”

“Livet er fuld af falske mennesker, før du beslutter dig for at dømme dem, så sørg for du er ikke en af dem.”

Hvorfor har der været så stille på bloggen?

Jeg ved det er længe siden, jeg har skrevet et indlæg.  Der er flere grunde, og det er bl.a. skriveblokade, og så pga. nogle ting, har jeg haft brug for et break fra bloggen. Så derfor, har der simpelthen været stille på bloggen. De ting som har gjort, jeg har haft brug for et break, det ønsker jeg ikke at skrive om på bloggen.

Jeg gider heller ikke være den type af blogger, der bare skriver et indlæg, for at skrive et indlæg. Jeg synes personligt godt man kan mærke, når man har skrevet et indlæg, bare for at lave et. Og det skal lige siges, at jeg ikke hentyder til nogle bloggere. Men før i tiden, når jeg følte jeg var nødt til at lave et indlæg, og jeg kunne selv godt læse, at det var sådan et “jeg laver lige et hurtigt et, fordi jeg er nødt til det!” Men med tiden, så har jeg ændret den tanke. Det er også derfor jeg ikke blogger så tit som i starten. Nu blogger jeg, når jeg føler for det og ikke når jeg føler jeg er nødt til det.

Jeg har forandret mig som blogger. I starten opdaterede jeg bloggen næsten dagligt, det gør jeg ikke mere. Det handler ikke om, at jeg ikke ved hvad jeg skal skrive om, det handler om hvilken blogger jeg gerne vil være. Jeg skriver et indlæg, når jeg føler for det. 🙂

 

Håber I har det fantastisk! 😀

Ved ikke hvad jeg frygter mest; At se dig igen, eller ikke at se dig igen.

Du er ikke min fjende, men du er heller ikke min ven mere. Men vi to har været venner så længe, at jeg faktisk har haft dig i mit liv, næsten halvdelen af mit liv. Vi mødtes på en sjov måde, og vores venskab har virkelig betydet mig for meget, og det tror jeg altid, at det vil gøre. Selvom vi ingen kontakt har mere. Vi to har rigtig mange minder sammen, på trods af afstanden imellem os. Du vil altid betyde noget specielt for mig! Jeg har faktisk ikke altid ikke helt fattet, at vi to ingen kontakt har mere. Nok pga. måden det hele er sket på, kommer aldrig nok til at forstå det 100%. Jeg tænker stadig på dig en gang imellem, men det er nok fordi det sluttede på den måde. Men ærligt, så ved jeg faktisk ikke om jeg vil have et venskab med dig igen, fordi du har skuffet mig så meget og ved ikke se bort fra dét som er sket, og så få bygget et venskab op igen, selvom jeg savner det venskab vi havde. Jeg ved ikke en gang hvordan jeg vil reagere, hvis du pludselig stod foran mig igen. Men inderst inde savner jeg vores venskab, og på dén måde, frygter jeg at jeg aldrig kommer til at se dig igen. Jeg er faktisk meget splittet, med hvordan jeg har det med vores venskab. Jeg troede virkelig oprigtig på du var en ven for livet, men jeg tog vidst fejl? Hvis du læser det her, så er jeg ligeglad. Hvis du ikke gør, så er jeg egentlig også ligeglad, jeg havde brug for at komme ud med det.

“Er du ensom?”

Jeg var til et arrangement forleden, og jeg mødte nogle som var i gang med et projekt. Et projekt omkring ensomhed, og jeg vil rigtig gerne hjælpe dem at finde nogle til deres projekt. Ensomhed er så mange ting, og det er et tabu. Så synes kun det er fedt, at de vælger at sætte fokus på dét.


Projektet skal bruge to unge, der vil medvirke i filmen og fortælle deres historie. Men, alle gode råd, fortællinger og personlige erfaringer, som kan hjælpe os med at blive klogere på, hvad ensomhed egentlig er for noget, er velkomne. Filmholdet består af Jonas, Kristian og Daniel fra byens(Vejle) gymnasier, samt professionel filmskaber Henrik Kastenskov. Målet er at lave en lille film på ca. 5 minutter, som vises i forbindelse med Vejle Kommunes fokus på ensomhed i uge 22. Det er vores håb, at filmen kan være med til at bryde tabuer om ensomhed og at ung-til-ung samarbejdet om filmen vil styrke relationerne mellem forskellige grupper af unge. Send en mail til Henrik Kastenskov, hvis du vil bidrage med råd eller spørgsmål til projektet, eller overvejer at medvirke i filmen: henrik@crossoverwebdoc.org

“Hvad er den mest overfladiske & latterligste grund, til du har droppet en pige/fyr?”

I dagens Danmark er nogle folk blevet kræsne & overfladiske. Nogle mere end andre, vi er jo forskellige!
Jeg har så spurgt folk helt anonymt, så jeg aner faktisk heller ikke hvem det er, som har svaret. Men det er jo også svarene som jeg gik efter. Jeg har spurgt folk hvad den mest overfladiske og latterligste grund, til de har droppet en fyr/pige, og deres svar er:

  • “At hun ikke kunne se en engelsksproget film uden undertekster. Ved hvor meget min far bøvler med ikke at forstå engelsk og det magter jeg overfladisk nok ikke i mit eget liv.”
  • “At han klippede sig skaldet.”
  • “Har engang droppet en fordi hun boede virkelig ulækkert.”
  • “Politisk holdning.”
  • “Hun kunne ikke lide ugler.”
  • “Han havde en brian bil.”
  • “Han boede virkelig ulækkert, spiste mega usundt og synes selv han var den lækreste af alle.”
  • “Han havde mindre hænder end mig.”
  • “Hun bitchtede over en pige på gaden hun ikke rigtig kendte. Det var dråben!”
  • “Han var for omklamrende.”
  • “Han havde alt for mørke hår på hans alt for hvide ben, det var ikke just charmerende.”
  • “Udseende og vægt primært.”
  • “Hans grammatik.”
  • “Hun kunne ikke lide sovs. Jeg tør simpelthen ikke bygge et liv med en som ikke kan lide noget så lækkert som sovs.”
  • “Han havde ulækre fødder og når vi havde sex tilsidst kunne jeg ikke tænke på andet.”
  • “Han kan ikke lide min yndlingsfilm.”
  • “Hendes mor var lækker, hvilket var pænt svært at abstrahere fra.”
  • “Han bandede for meget.”
  • “Hendes stemme var mørkere end min.”
  • “Hun spiste med pinde.”
  • “Han gad ikke få fikset sin knækkede fortand.”
  • “Hans fødder var lige så brede som de var lange.”
  • “Hun havde taget 4 kilo på.”
  • “Han var ikke sportsinteresseret.”
  • “Synes jeg var for pæn til ham.”
  • “Han var fra et lavere socialt lag og ikke intelligent nok.”
  • “Han var ikke social.”
  • “Hun var ikke så tyk på hendes profilbilleder.”
  • “Grim tøjstil.”
  • “Han boede ikke pænt.”

    Ved ikke om alle svarene er seriøse skrevet/sagt, men ellers får man da et lille smil på læben over nogle af svarene. 😉

Hvordan har jeg det?

 

Det er længe siden jeg har skrevet et indlæg omkring hvordan jeg har det.

Lige pt. har jeg det faktisk rigtig godt. Jeg har ikke haft det så godt som jeg har det lige pt. i rigtig mange år. Jeg har været igennem nogle ting, som gør jeg ikke rigtig har været oprigtig glad længe. Når jeg tænker tilbage på tiden, så er der sgu sket meget, og jeg er rigtig glad for de folk som har været der hele vejen igennem og stadig er her. Men nu (eller sådan har det været i nogle måneder nu…) kan jeg endelig sige jeg faktisk har lyst til at smile, som i et ægte smil. Det er i hvert fald mere ægte end det har været i mange år. Jeg har nogle fantastiske mennesker omkring mig, og de ved hvem de er. Jeg er en meget taknemmelig pige. Der sker ting i øjeblikket, som gør det hele blir’ endnu bedre, hvis alt går efter planen. Men det vil jeg skrive mere om, hvis det går efter planen, som jeg virkelig inderligt håber.